Det kan godt være svært at tænke selv i en hoved-kultur som vores.
For nogle år siden blev jeg interviewet til bladet Psykologi. Om mit arbejde med kvinder. Og om det jeg altid siger nemlig: ”Ej din krop og du ejer dit liv”!
For hvordan kan vi eje vores liv, hvis vi ikke kan mærke os selv? Kan vi overhovedet mærke livet hvis vi ikke kan mærke os selv helt? Og derfor leve det liv, som virkelig er sandt for os. Tænke selv og ikke bare følge med strømmen. Følge Normen.
En af mine mentees sagde engang: ”Jeg har karriere, ph.d., børn, mand, hus, bil og designer møbler men det er som om, det ikke er det rigtige for mig”. Og så sagde hun ”Jeg har svært ved at mærke efter og jeg føler, at tingene kører med mig og ikke omvendt. Jeg vil gerne selv træffe valgene frem for at valgene bliver lagt til mig”.
En anden kvinde sagde til mig: ”hele mit liv har jeg tænkt mig til at leve i stedet for at følge det jeg mærker”.
Jeg har undervist tusindvis af kvinder og de har alle fortalt mig, at de savner kroppen i deres liv. Kroppen og kropsligheden. Der hvor sanserne sidder. Der hvor kontakten til dig selv sidder. Der hvor en anden slags hukommelse sidder. Der hvor intelligens og en mægtig geni-zone sidder. Der hvor nydelsen, legen, vitaliteten og sjov og ballade sidder. Der hvor befriende dans og bevægelse sidder. Der hvor musikken sidder. Der hvor du sidder.
Forleden var det sæsonstart for mine Ladies til Ladies’ Salsa. Og selv om vi danser r**** ud af bukserne en gang om ugen så er der stadig områder i kroppen, som er ”døde”. Og endnu engang fandt vi et.
Tænk – , at vi går rundt med så mange områder i vores krop som er ”døde”. ”Døde” på den måde, at vi ikke kan lege med dem præcis som VI vil. På den måde, at vi ikke får alt det ud af kroppen som vi kunne. På den måde, at vi ikke høster vores potentiale til fulde.
Tænk -, hvordan det ville føles, hvis vi virkelig ejede hele vores krop.
Tænk -, hvis der ikke var så meget, som lå i dvale hen i det ubevidste eller ligefrem lå ”dødt”.
Jeg er så fascineret af kroppen men jeg er endnu mere fascineret af, at vi lever i en kultur, hvor det er normen, at man ikke kan mærke sig selv helt. En hoved-kultur, hvor kroppen er glemt.
Min erfaring siger, at jo mere du kommer ned i kroppen, ejer den og kommer helt tæt på dig selv jo mere hviler du, nyder du og lever du. Og du er ikke i tvivl. Du ved. Ved præcis, hvad der er rigtigt for dig. Hvad der er din sandhed. Hvem du er og hvad du vil. Og det er præcis DÉR, du har muligheden for at udleve dit fulde potentiale og dit fulde liv.
At tænke selv kan godt være svært i en hoved-kultur fordi for at kunne tænke selv har vi behov for kroppen.