Biohacking (det at hacke sin krop med f.eks. en indopereret chip for at opnå alt fra bedre hukommelse til stærkere knogler) er ved at blive stort i Danmark.
For 15 år siden talte jeg med en fransk forsker. Vi skulle lave et samarbejde om krop og ledelse. Altså min vision om at få kroppen ind i ledelse da jeg mener kroppen mangler og så mange mennesker bliver syge af det.
Den franske forsker sagde noget jeg har tænkt på lige siden. Hun spurgte nemlig MIG om noget. Som om jeg havde svaret. Det havde jeg ikke. Det har jeg stadig ikke.
Hun spurgte:
“Hvorfor går i danskere så meget op i sundhed? I Frankrig betyder livsglæden mere. Vi lever ligesom bare. Vi ER ligesom bare uden at tænke så meget over, hvad er sundt og hvad er usundt. Livsglæden er det vigtigste af alt i Frankrig”.
Jeg har tænkt over det lige siden. For hvor har hun ret. Og selvom jeg synes, hun har ret kan jeg stadig ikke finde svaret på det spørgsmål. Og hvis jeg skal se det fra begge sider kan jeg godt se, at man ligeså vel kan spørge “hvad kom først – hønen eller ægget?”. For livsglæden er jo også afhængig af, at du føler dig sund og rask. At du ikke har smerter. At du fungerer. At din krop fungerer, at din hjerne fungerer, at dit sind fungerer.
Men hvad kom først har jeg lyst til at spørge igen.
For som forskere over hele verden har bevist så virker livsglæde, ærefrygt oplevelser, dans, bevægelse, musik, kunst etc. ligeså godt på dine smerter som piller. Det virker lige så inflammationshæmmende i din krop. Det virker lige så godt på din sundhed og et langt liv. Bare se på de såkaldte blue zones i verden (altså der hvor forskerne undersøger, hvorfor de ældre bliver så gamle og oven i købet med krop, sind og humør intakt).
Så hvad kommer først – sundhed eller livsglæde….?
Igen og igen har jeg set kvinder smide løbe-kontrol-uret efter de er begyndt til dans fordi nydelsen ved at løbe er kommet i forgrunden.
Igen og igen har jeg set kvinder give slip efter de er begyndt til dans fordi de der begynder at gå ind i nydelsen og smide hovedet ud på gaden.
Igen og igen har jeg set kvinder få det legende udtryk i øjnene når musikken og dansen begynder fordi alt andet forsvinder.
Alt sammen foryngende, sundhedsfremmende og inflammationshæmmende.
Så hvad kommer først – sundhed eller livsglæde?
Vil du danse med,- eller hacke din krop kunne jeg næsten få lyst til at spørge…..?!