Vi har alle en historie, erfaring og refleksioner over, hvad livskvalitet er for os. Dansen er en af de ting, der har betydet forbedret livskvalitet for mig. Via dansen er mit selvværd blevet solidt funderet i min krop og jeg synes, at jeg er helt ok, som jeg er. Et af mine mantraer er: ”Ej din krop og du ejer dit liv”. For hvordan kan man eje sit liv, hvis man ikke kan mærke sig selv? Det er min erfaring, at jo mere du kommer ned i kroppen, ejer den og kommer helt tæt på dig selv, desto mere hviler du, nyder du og lever du.